Oprettet 29. marts 2004
Off label anvendelse af Teldor til bekæmpelse af:
Gråskimmel i prydplanter i hus og på friland,
samt i planteskoleplanter.
Svampemiddel nr.18-343.
Omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.
Forsigtig
Arbejdsministeriets regler om arbejdstøj og personlige værnemidler skal overholdes ved behandlingen, jf. f.eks. Informationsmateriale fra arbejdstilsynet om bekæmpelsesmidler.
Vask huden efter endt arbejde.
Overtrædelse af nedenstående særlige fremhævede forskrifter kan medføre straf.
Må kun anvendes til bekæmpelse af: Gråskimmel i prydplanter i hus og på friland, samt i planteskoleplanter
Brugsanvisningens doseringsangivelser må ikke overskrides.
Skal opbevares utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer.
Analyse:
FenhexamidVægtprocent
: 500 g pr. kg. ( 50 %)Indhold:
1 kg.Opbevaring:
Skal opbevares tørt og køligtRegistreringsindehaver:
Bayer CropScience, Nørgaardsvej 32, 2800 Lyngby.Distributør:
Bayer CropScience.Off label godkendelsen er givet til:
Dansk Erhvervsgartnerforening, Torveporten 10, 2500 Valby.
Produktansvar:
Sælger påtager sig intet ansvar for tab eller skader som følge af fejlagtig anvendelse, anvendelse udover det i brugsanvisningen angivne eller anvendelse under unormale kulturbetingelser.
Sælger fraskriver sig under alle forhold ansvaret for driftstab, avancetab og andet indirekte tab. I øvrigt henvises til bestemmelserne i salg- og leveringsbetingelserne.
ANSVAR FOR EVT. SKADER PÅ KULTURER VED BRUG AF TELDOR SOM OFF LABEL ANVENDELSE PÅHVILER ALENE BRUGEREN AF MIDLET.
Off label brugsanvisning for Teldor
Teldor
Svampemiddel
Anvendelsesområde og virkespektrum
Bekæmpelse af gråskimmel i prydplanter i væksthus og på friland, samt i planteskoleplanter.
Virkningsmekanisme
Teldor er et lokalsystemisk kontaktmiddel. Teldor anvendes forebyggende. Midlet hindrer hyfevækst og sporespring, før gråskimmelsvampen er trængt ind i plantecellerne.
Krydsresistens
Teldor hører til en ny gruppe af sterolbiosyntesehæmmere. Teldor virker ikke på samme måde som de ”klassiske” sterolbiosyntesehæmmere, hvorfor der ikke forventes krydsresistens til azolerne (fx Saprol, Fungaflor Smoke), imidazolerne (fx Octave) eller pyrimidinerne (fx Rubigan).
Forebyggelse af resistens
Forebyggelse kan ske ved at veksle imellem forskellige midler godkendt til bekæmpelse af gråskimmel, og som samtidig har en virkemekanisme forskellig fra Teldor.
Dosering og antal behandlinger
Dosering: 0,15 % til dryppunktet (150 g pr. 100 l) eller 1,5 kg pr. ha.
Væskemængde: 0,2 l/m2 ell. 4 – 600 liter vand pr. ha.
Antal behandlinger: 1-2 behandlinger med 7 dages mellemrum. Teldor bør maksimalt anvendes 2 gange på en sæson af hensyn til risikoen for opbyggelse af resistens.
Spøjteteknik
Det anbefales at anvende hydraulisk sprøjte for at sikre en optimal dækning af planterne med sprøjtevæske. Teldor er ikke systemisk, hvorfor nyvækst og ubehandlede plantedele ikke vil være beskyttet mod gråskimmel.
Virkningstid
Der forventes en forebyggende effekt i 1 uge.
Tålsomhed
Teldor er afprøvet på Begonia elatior uden skader (2 forsøg). Teldor har været afprøvet i udlandet på bla. azalea, krysantemum, Cyclamen, Euphorbia, Pelargonia, kirsebær, solbær, jordbær og potentilla uden konstatering af skader. Da Teldor ikke før har været anvendt i Danmark på prydplanter, er de praktiske erfaringer begrænsede, hvorfor det altid anbefales at prøvesprøjte et mindre areal før hele gartneriet behandles.
Klima
Optimal temperatur ved sprøjtning 20°C, minimum 10°C. Luftfugtighed over 90%.
Ansvar
Det skal understreges, at brugeren (gartneren) alene bærer ansvaret for skader opstået som følge af behandling med Teldor.
Bayer har ansvaret for produktets sammensætning, mens brugsansvaret alene påhviler den enkelte bruger.
Vedr. yderligere oplysninger henvises til etiketten på Teldor.
