Recommended Cph og søsterselskabet Zupa har udviklet en omfattende kampagnepakke til detailkæderne, som 6 om dagen-partnerskabet producerer og stiller gratis til rådighed for kæderne.
Den samlede kampagnepakke til kæderne omfatter POS-materiale, instore tv, hovedvisualer, bannere, butikskonkurrencer, smartphone applikation, guerilla events, tailormade m.m.
Mersalg i grøntsags-afdelingerne
– Strategien er at inspirere kæderne til at gå sammen med os og den vej igennem skabe direkte mersalg i grøntsags-afdelingerne. Samtidig giver vi detailkæderne mulighed for selv at sætte deres aftryk på kampagnematerialet og skalere op og ned for kampagnen, som det nu passer dem bedst, siger Rune Gitz-Johansen, adm. direktør i Recommended Cph.
Den landsdækkende kampagne rulles ud i uge 38 og 39, og ambitionen er, at synergien imellem 6 om dagen-partnerskabet på den ene side og detailkæderne på den anden side vil øge salget af grøntsager og derved bidrage til at forbedre den generelle folkesundhed.
Hjælp og inspiration til forbrugeren
- Avlere og producenter bliver også inviteret til at deltage i kampagnen. Mange opfatter grøntsager som dyre i forhold til andre madvarer. Derfor ønsker vi at vise, hvordan grøntsager kan give masser af lækker mad for få penge. Og forbrugerne bliver ikke ladt i stikken med gode intentioner, men får inspiration og hjælp til hurtig og varieret tilberedning af grøntsager via kampagnens mange spændende elementer, siger Vibeke Toft, kampagneleder for 6 om dagen .
Kampagnen 6 om dagen har eksisteret i 12 år og er et samarbejde mellem bl.a. Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse om at få danskerne til at spise mindst 300 gram frugt og 300 gram grønsager om dagen.
Kilde: Huset Markedsføring