Log på Kontakt Forside
Frugthøsten overrasker positivt 
- I forhold til hvad vi ventede i foråret, så ser det faktisk helt fornuftigt ud for æbler og pærer, siger frugtavler Henrik Petersen fra Hestehavegaard Frugtplantage ved Sønderborg til P4 Syd.

For kirsebær har det dog været helt skidt i år, og med blommer ser det heller ikke så godt ud.

En del æbler er desværre også frostskadet, og så er der trods den tørre sommer svampesygdom i noget af frugten.

Har indhentet forsinkelse
På grund af den lange vinter og det kolde forår blev blomstringen 14 dage forsinket.

- Men den forsinkelse ser ud til at være vundet ind henover sommeren. Normalt kan vi høste de første sorter æbler omkring 20. august, men det bliver nok først den 25. i år, siger Henrik Petersen til P4 Syd.
GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17  - Email: