Insektmidlet Bulldock 025 SC er blevet godkendt
Miljøstyrelsen har godkendt insektmidlet Bulldock 025 SC, som er et pyrethroid, til bekæmpelse af insekter i en lang række kulturer indenfor land- og havebrug.
Bulldock 025 SC (beta-cyfluthrin) er godkendt på følgende betingelser:
- Må kun anvendes til insektbekæmpelse i hvede, triticale, rug, sennep, olieræddike, raps, friske ærter med og uden bælg (ikke sukkerærter), kartofler, roer, fodermajs, rybs, rosenkål, hovedkål, bladkål, prydplanter samt i æbler, pærer, kløver og frøgræs.
- Må i raps, sennep og olieræddike ikke anvendes senere end 53 dage før høst.
- Må i roer og kartofler ikke anvendes senere end 28 dage før høst.
- Må i hvede, rug og triticale ikke anvendes senere end 21 dage før høst.
- Må i majs, æbler og pærer ikke anvendes senere end 14 dage før høst.
- Må i hovedkål, rosenkål, bladkål samt friske ærter med og uden bælg ikke anvendes senere end 7 dage før høst.
- Må i markafgrøder - herunder frilandsgrønsager og udendørs prydplanter og planteskoleplanter - ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandmiljøet.
- Må i frugtavl (æbler og pærer) ikke anvendes nærmere end 50 meter fra vandmiljøet.
- Behandling af blomstrende raps, sennep og andre korsblomstrede frøafgrøder må kun foretages uden for biernes flyvetid fra kl. 21 til kl. 03 (dansk sommertid).
- Der må først sås eller plantes bladgrønsager 60 dage efter høst.
- Maks. 2 behandlinger pr. sæson.
Bulldock 025 SC forventes at komme på markedet i løbet af efteråret 2011.
Kilde: Miljøstyrelsen; Makhteshim-Agan Benelux & Nordic B.V.
GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17 - Email: