Tekst og foto: Lotte Bjarke

Danmarks nye fødevareminister Henrik Høegh fik efter blot ni dage på ministertaburetten et indblik i de gigantiske udfordringer, danske gartnere står både midt i og overfor, da han deltog i Dansk Gartneris generalforsamling på Hotel Nyborg Strand den 3. marts.
Dansk Gartneris formandskab, Kaj Jørgensen og Mogens Christensen, benyttede lejligheden til at ridse situationen op.

- For et år siden stod jeg her på talerstolen og sagde, at vi ikke ønsker tilskud. Vi   ønsker bare de samme forhold som vore konkurrenter i Holland. Siden er skævvridningen kun blevet større og vores rammevilkår forværret, sagde Kaj Jørgensen, formand for Dansk Gartneri.

Han påpegede, at forbruget af potteplanter er vokset markant i Europa med hele 2,5 mia Euro siden 1990 men også, at det er de hollandske producenter, der har nydt godt af den vækst. Den danske produktion har stået stille på grund af uligheder i de rammevilkår, producenterne har at arbejde under trods medlemskabet af det samme EU.

Dansk enegang
Kaj Jørgensen påpegede fx den uheldige betydning, Østaftalen har haft for den danske konkurrenceevne. Aftalen er ophævet nu, men efterslæbet mærkes stadigt. Det samme gælder de større danske pesticidafgifter gennem årene. Et område, hvor der endda nu er lagt op til endnu flere afgifter for erhvervet. Det samme gælder en ny vandplan, der er under opsejling, og som må forventes at give yderligere udfordringer.

- Det er alt sammen danske opfindelser, lige som en række afgifter så som CO2-, NOx- og PSO-afgifter. Alene den sidste rammer os med 25 mio kr om året. Så er der 2 mio kr til NOx-afgift og 7 mio kr til ny minimumsafgift og så videre. Formår vi ikke at få større overskud i virksomhederne, kan vi bare tælle fremad og regne ud, hvornår vi lukker, sagde Kaj Jørgensen, der samtidig undrede sig over, at det er betydeligt lettere for det hollandske gartnerierhverv at opnå statslige støtteordninger til dette og hint, end det er for det danske. Eksemplerne er mange.

- Vi skal glæde os over de håndsrækninger, vi har fået i forbindelse med fx skatteomlægningen og gartneripakken såvel som landdistriktsmidlerne. Men det er langt fra alle, der har mulighed for at få del i de midler. Og det ændrer ikke ved, at det først og fremmest er de ulige rammevilkår, der gør livet svært for gartnerne, understregede Kaj Jørgensen.

Risiko for udflagning
Mogens Christensen, næstformand i Dansk Gartneri, pegede blandt andet på det uhensigtsmæssige i, at forskningen inden for gartneriområdet er blevet spredt på to universiteter i forbindelse med universitetsreformen.

- Når det gælder pesticidrester i fødevarer, er det værd at bemærke, at der er markant færre i danske produkter end i udenlandske. Vi ønsker hurtigere rapportering om pesticidrester, så den viden kan komme ud, sagde Mogens Christensen, der glædede sig over, at sagsbehandlingstiden for nye, mere miljøvenlige pesticider, er blevet reduceret og nu nærmer sig det ene år, der er blevet lovet. Han efterlyste i den forbindelse muligheder for at udnytte synergier i godkendelsesprocessen inden for den nordiske zone, som Danmark tilhører.

- Det ser ud til at omlægningen af pesticidafgifterne kommer til at ramme vores område hårdt. Tilbageførsel af jordskatterne vil klart underkompensere specialafgrøderne. Er det nu en god ide at risikere udflagning af produktionen og dermed øget import af udenlandske produkter med et større indhold af pesticidrester, ved at indføre unikke, danske pesticidafgifter, spurgte Mogens Christensen fødevareministeren.

Danmarks nye fødevareminister, Henrik Høegh, lægger vægt på en fortsat stærk dansk gartneriproduktion.

Vækst kræver viden
Fødevareminister Henrik Høegh har trods den korte tid som minister fået øje på gartnerierhvervet og understregede flere gange i sit indlæg betydningen af, at der fortsat er en stærk dansk gartneriproduktion.

- Den økonomiske situation i jordbruget er på frysepunktet lige nu på grund af den internationale krise og på grund af priserne på fødevarer, der har udviklet sig negativt. Der er altså en stor udfordring, men der skal ikke herske tvivl om, at denne regering ikke tror på, at vi kan konkurrere på statstilskud. Det er ikke det, vi vil bruge meget indsats på. Men det kræver viden og kvalitet at vækste. Det er den økonomiske afvejning, vi kommer til at ta’, men vi er meget opmærksomme på, at jeres erhverv er en grundpille i det her samfund, sagde Henrik Høegh, der havde noteret sig gartnerierhvervets evne og vilje til at udnytte de muligheder, der er.

- Jeg er glad for, at gartneripakken kom på plads og glad for, at I har taget så godt imod den. Det er et godt signal om, at I stadig har lysten og gnisten til at forbedre jeres produktionsapparat, sagde Henrik Høegh, der pegede på GUDP som et af de fremadrettede tiltag, der skal hjælpe gartnerierhvervet.

- Vi i Fødevareministeriet er meget optaget af at gøre det nemmere at drive virksomhed. Derfor er vi meget lydhøre overfor tiltag, der - populært sagt - kan spare jer for noget bøvl. Tiltag, der ikke koster staten penge. Vi lever i et velfærdssamfund, og det giver nogle omkostninger. Omvendt giver det også nogle fordele. I er omfattet af en række krav, og derfor er det vigtigt, at I hele tiden forsøger at løfte jeres produktion og jeres produkter ud af lavprissegmentet. Skal sektoren klare sig, bliver det med det, I er gode til. Nemlig evnen til omstilling og evnen til at tænke nyt, lød det fra fødevareministeren, der rundede af med at rose gartnerierhvervet for dets store evne til at tænke i energibesparelser.

Landbrug og gartneri er centrale erhverv for denne regering. Der skal være plads til en stor og rentabel produktion. Missionen er ikke let, men min dør er altid åben for forslag og gode ideer, sagde Henrik Høegh.

Læs mere i Gartner Tidendes næste udgave, som udkommer torsdag d. 18. marts...