Log på Kontakt Forside
Flere penge til Miljøteknologi tilskud 
Til Miljøteknologi ansøgningsrunden i september 2011 blev der søgt for i alt 268 mio. kr. Der var afsat 155,8 mio. kr. til alle indsatsområderne.
Nu meddeler fødevareminister Mette Gjerskov, at den nye regering tilfører endnu flere midler til denne tilskudsordning. Tilførslen af midler sker delvis med tilbagevirkende kraft, således at de 70 mio. kr. tilføres til den pulje som blev søgt i september 2011. Derudover tilføres 140 mio. kr. over de kommende to år.

De ekstra midler vil sikre at ansøgninger, som der ikke var penge til, nu alligevel kan opnå tilskud, hvilket er en rigtig god nyhed for erhvervet. Hvordan pengene fordeles mellem indsatsområderne er endnu ikke udmeldt.

På Gartneriområdet er der søgt for ca. 27,7 mio. kr. og der er afsat 15 mio. kr. til dette område, før den ekstra tilførsel af penge, så forhåbentlig kommer de ekstra penge også gartneriområdet til gode.

Der forventes svar på ansøgningerne før jul.

Pengene kommer fra en omprioritering af landdistriktsmidlerne fra EU’s støtteprogram og 70 mio. kr. bliver afsat allerede her i 2011. Danmark skal være førende inden for grøn teknologi, og formålet er at sikre en renere natur, et godt vandmiljø og en reduceret klimabelastning.


Læs pressemeddelelsen her
GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17  - Email: