Log på Kontakt Forside
Pesticidrapport 2010 

I danske grøntsager blev der i 2010 fundet rester af sprøjtegifte i godt hver tiende af de udtagne prøver – mens det tilsvarende tal for andre EU-lande er næsten fire gange så højt.

I få tilfælde ligger mængden af sprøjtegiftrester over EU’s tilladte grænseværdier, og også her er overskridelserne oftere i udenlandske varer end i de danske. I dansk økologisk frugt og grønt er der slet ikke fundet rester af sprøjtegift

I dansk frugt og grønt blev der i henholdsvis 1 procent og i 0,4 procent fundet overskridelser af EU's grænseværdi for sprøjtegiftrester. Alle overskridelser af grænseværdierne er blevet vurderet af DTU-Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen, og ingen af fundene har givet anledning til sundhedsmæssig bekymring.

Der blev i 2010 fundet sprøjtegiftrester i lidt over halvdelen af danske frugtprøver, mens det er helt op til 75 procent i de udenlandske prøver.

Fakta om Pesticidrapporten 2010

  • Rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.

  • For økologiske fødevarer er der fundet spor af sprøjtegift i 4 prøver. Alle fundene er konstateret i fødevarer fra udlandet

  • For konventionelle udenlandske grønsager er der fundet sprøjtegiftrester i 34 procent af prøverne fra tredjelande og 41 procent af prøverne fra EU-lande.

  • For dansk konventionelt dyrket grønt blev der fundet rester af sprøjtegifte i 12,4 procent af de udtagne prøver

  • For konventionel udenlandsk frugt er der fundet sprøjtegiftrester i 74 procent af prøverne fra EU-lande og i 75 procent af prøverne fra tredjelande.

  • For dansk konventionelt dyrket frugt blev der fundet rester af sprøjtegifte i 52 procent af prøverne.

  • Der findes generelt flere fund og overskridelser af grænseværdier i udenlandsk produceret frugt og grønt, sammenlignet med dansk produceret frugt og grønt.

  • Fund af sprøjtegiftrester under grænseværdien er tilladt, mens overskridelse af den maksimale grænseværdi betragtes som ulovlige.

Læs hele nyheden fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri her, hvor der også er link til Pesticidrapporten 2010.

GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17  - Email: