Feromonfælder og limplader er gode redskaber til at vurdere, hvorvidt bekæmpelse af et givent skadedyr er nødvendig, og hvornår en eventuel bekæmpelse skal udføres. For æbleavlere, der producerer under regelsættet Dansk I.P., må bekæmpelse af æblevikler kun ske efter varsling ved hjælp af feromonfælder.
Æble- og blommeviklere
Fælder til registrering af æble og blommeviklere sættes op i plantagen medio maj. Det anbefales, at der som minimum bestilles 2 fælder til den første hektar og derefter 1 fælde pr. ha.
Frugtskalsviklere
Fælder til registrering af diverse frugtskalviklere sættes op i plantagen inden 1. juni. Til æbleplantager på op til 2 ha beregnes 2 fælder. Derudover beregnes normalt yderligere 1 fælde for hver hektar. Der kan købes feromoner til følgende viklerarter:
rød knopvikler
grå knopvikler
skarpspidset frugtbladvikler
hækvikler
chokoladebrun frugtbladvikler
frugtskrælvikleren, en forholdsvis ny
skadegører i plantagerne
Hvide limplader
Hvide limplader kan anvendes til at overvåge flyvningen af henholdsvis æble -, pære- og blommebladhveps og til vurdering af et eventuelt bekæmpelsesbehov og -tidspunkt. Limpladerne sættes op en uge før begyndende blomstring til en uge efter blomstring. Der anvendes mindst 2 sæt limplader pr. sort.
De hvide limplader kan også anvendes i hindbær til registrering af hindbærbillen med mindst 2 sæt i plantninger op til 0,2 ha og 1 sæt ekstra pr. 0,2 ha derudover.
Gule limplader
Gule limplader kan anvendes til at overvåge flyvningen af kirsebærfluen i sødkirsebær . Limpladerne sættes op primo juni. Det anbefales, at der opsættes mindst 4 gule limplader pr. ha.
Priser 2011
Feromonfælderne leveres som enkeltdele.
Læs mere om bestilling og priser på www.gartnershop.dk, ved at klikke her
Spar penge, bestil nu!
Ved bestilling efter den 18. april tillægges 8 kr. pr. kapsel, så du kan spare penge ved at bestille nu.
Bestilling kan ske online på www.gartnershop.dk eller hos:
Lene Sehested, GartneriRaadgivningen
Telefon 87 40 66 01
Mail: les@vfl.dk
Fax: 65 92 69 17