Log på Kontakt Forside
Avlerne skal stå sammen 
- Trods krise og den kolde stemning i 2009, kan vi se tilbage på et år med masser af faglige og spændende aktiviteter, gode overskrifter i pressen om færre pesticidrester, gavnlige forsøg, hvor der fokuseres på aktuelle problemstillinger og ikke mindst en sund og dynamisk rådgivning, der i højere og højere grad spiller sammen med kolleger i udlandet, sagde formanden for Brancheudvalget, Søren Olesen i sin beretning.
- Når vi prøver at se fremad, må jeg indrømme, at det på kort sigt kan være svært at se op over bakketoppen. I forbindelse med planlægningen af den kommende sæson er der fokus på pris, pris og atter pris. Som producenter skal vi matche et marked, hvor der er rigeligt udbud af alle varer, sagde Søren Olesen og opfordrede avlerne til at stå sammen.
Flere af de 41 fremmødte kommenterede efterfølgende beretningen. De opfordrede blandt andet branchen til at optræde mere offensivt og fortælle medierne alle de positive historier om de danske produkter. Branchen skal være mere synlig – både hos indkøberne, kæderne og forbrugerne, lød det fra flere.


Brancheudvalgets formand Søren Olesen (t.v.) i dialog med forhenværende formand Peter Petersen.

- Læs mere i den kommende udgave af Frugt & Grønt, som udkommer senere på måneden...
GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17  - Email: