Log på Kontakt Forside

Årets Jordbærpris til Puk Elgård 
Glæden var stor hos årets prismodtager, som ud over den ærefulde titel får et flot diplom og en stor kurv med friske og velsmagende jordbær.
- Jordbærprisen er en pris, man gerne vil vinde, så det er en stor ære at blive valgt. Jeg har tidligere været meget misundelig på andre prismodtagere, så jeg er virkelig kommet i fint selskab nu, sagde Puk Elgård, da jordbæravlerne Søren Olesen og Jane Østergaard overrakte den til hende i hendes egen have.
- Jordbær er nærmest en luksusfrugt, som jeg virkelig nyder i den korte periode, vi har den. I min barndomshave havde vi faktisk kun jordbærplanter, så jeg har mange gode minder med jordbær. Jeg har store planer om at plante jordbær for at give min egen søn de samme gode oplevelser, sagde Puk Elgård

 
TV-værten Puk Elgård var glad og overrasket over at skulle modtage Årets Jordbærpris,
der foregik i hendes egen have.
 


Bag Årets Jordbærpris står GAU – Gartneribrugets Afsætningsudvalg – samt jordbæravlerne. Formålet er at sætte fokus på jordbærrets gode smag og de gode sommeroplevelser ved at spise det røde bær.
Jordbærprisen uddeles hvert år for at sætte fokus på bærrets gode smag og gode sommeroplevelser ved at spise de søde, røde jordbær.
Tidligere prismodtagere er blandt andre Christian Bitz, Lina Rafn, Sofie Lassen-Kalhke og Cecilie Frøkjær.
Læs mere på
www.saesonforgodsmag.dk.






GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17  - Email: