Log på Kontakt Forside
Jordbærsæsonen er i fuld gang 

Danske jordbær i november
Lige indenfor døren i supermarkedet Løvbjerg i Tarupcentret står der friske, danske jordbær fra Fyn

Jordbærrene kommer fra drivhuset på gartneriet Vibæk. Her har ejeren de senere år investeret i at effektivisere produktionen og forbedre arbejdsmiljøet. Blandt andet ved at hæve bedene, så bærrene kan plukkes stående.

- Vores medarbejdere kan i dag holde til at plukke jordbær i otte timer om dagen, og det gør jo, at vi kan tilbyde dem nogle væsentlig bedre forhold, siger jordbæravler Peter Hansen.

Glade kunder
Planterne står ikke i jord, så ukrudt findes ikke og skadedyr bekæmpes med nyttedyr helt uden gift.

Samtidig er man gået fra sæson-arbejdere til mere varige ansættelser.
Sidegevinsten er altså, at forbrugerne kan få danske jordbær helt fra april midt i november.

Og kunderne i Tarupcentret vil gerne købe de danske jordbær.

- Indtil videre har det været en god succes. Vi sælger 40 - 50 kasser i løbet af en weekend, så det er kunderne glade for, siger Frugt- og grøntchef hos Løvbjerg, Brian Hansen.

Se udsendelsen fra gartneriet Vibæk ved at klikke på boksen herunder


Kilde TV2/FYN

GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17  - Email: