"Grønne Pletter" - en ny kampagne fra Danske Planteskoler
Et af kampagnemidlerne er at etablere grønne pletter rundt omkring i landet – især i byer, hvor det ellers er asfalt og beton, der præger bybilledet. Og Danske Planteskoler peger på Sønderborg som stedet, hvor de gerne vil placere den første grønne plet, måske i forbindelse med Rambla Sønderborg.
Det er derfor ikke tilfældigt, at gæster og implicerede i åbningen af Rambla Sønderborg på torsdag, 9. juni kl. 19, møder tre repræsentanter for Danske Planteskoler undervejs fra åbningen og ind mod byen. Dygtige plantefolk, nemlig planteekspert Per Buchhave, Rødekro, ekspert i roser Kim G. Bak, Bjerringbro, og Marianne Jepsen fra Gartnerirådgivningen er klar med gode råd til planteinteresserede. Og de håber, at en skitse over det projekt, de påtænker i Sønderborg, vil være klar. Danske Planteskoler udlodder desuden en række gevinster i form af planter. Lodderne til planterne vil – ligesom lodderne til andre gevinster, bl.a. en cykel, koncertbilletter og T-shirts – være inde i de blå balloner, der deles ud i løbet af aftnen.
GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17 - Email: