Iværksættere og virksomhedsudvikling
Samarbejdet giver virksomheder mulighed for at få gode ideer vurderet og eventuelt også finansieret af kapitalstærke fonde og vækstinitiativer. Kontoret er bemandet af blandt andre såkaldte business angels og kapitalcoaches. Alle personer med særlige kompetencer og stor erfaring med den svære kunst at finde penge til iværksætteri og virksomhedsudvikling. Derudover danner kontoret også rammen om et nyt vestdansk spin-off center, der skal få nye virksomheder til at springe ud af eksisterende virksomheder.
- Jeg er sikker på, at spin-off centret skaber mindst 15 nye virksomheder, og at vi om et år kan måle en vækst i både antallet af medarbejdere, omsætning og eksport i store dele af Jylland, siger direktør i Symbion Accelerace, Peter Torstensen, om effekten af det nye kontor.
Fra ide til virkelighed
Spin-off centret kan give virksomheder mulighed for at skabe nye vækstsucceser.
- Vi er et team af erfarne erhvervsfolk, der kan hjælpe virksomheder med at udarbejde en kvalificeret forretningsplan, hvor vi går i dybden med produktet, markedet, konkurrenterne og et eventuelt finansieringsbehov, siger direktør for Accelerace Spin-Off Vest, Steen Villadsen, der sammen med moderselskabet vil skabe rammerne for et spin-off, så den gode ide kan blive til virkelighed.
Speednetworking
Du kan læse mere om Accelerace Spin-Off programmet på www.acceleracespinoff.dk. Du har også mulighed for at medbringe din gode idé på Speednetworking-mødet d. 31. august i Agro Food Park, hvor du kan møde teamet bag Accelerace Spin-Off.
GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17 - Email: