Nye ansigter i GartneriRådgivningen
GartneriRådgivningen har pr. 1. januar 2011 ansat Anita Gustavsen, som sammen med Morten Nielsen skal stå for annoncesalget på bladene Gartner Tidende og Frugt & Grønt. Anita afløser Bjarne Dyrehauge, som det seneste år har stået for annoncesalget på Gartner Tidende.
Anita har erfaring med annoncesalg og markedsføring blandt andet hos Orlik Tobacco Company og kommer senest fra en stilling som salgskonsulent hos Fynske Medier, LokalAvisen Assens.
|
|
Den 15. januar tiltræder Henrik Jørgensen (39) i jobbet som grønsagskonsulent hos GartneriRådgivningen. Henrik Jørgensen, der får kontor på Hvidkærvej i Odense, skal primært beskæftige sig med rådgivning på Sjælland, indenfor løg og gulerødder, men også øvrige grønsagskulturer.
Henrik Jørgensen er uddannet jordbrugsteknolog, og har en baggrund både fra grønsagsfrøbranchen og kemikaliebranchen. Han har således stået for forsøg med grønsager forskellige steder i Verden for hhv. Dæhnfeldt og Syngenta (S&G), og arbejdet med promovering, afprøvning og salg af grønsagsfrø. Henrik Jørgensen kommer senest fra en stilling hos Cheminova, hvor han bl.a. havde ansvar for planlægning af effektivitetsforsøg. |
 |
GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17 - Email: