Koordinering af den landsdækkende rådgivning indenfor frilandsgrønsager, frugt og bær varetages af Brancheudvalget for Frugt og Grønt. Udvalget er et specialudvalg under Landsudvalget for Planteavl.
Brancheudvalgets opgaver:
- Brancheudvalget skal varetage fælles faglige interesser inden for den danske frilandsgrønsags-, frugt- og bærsektor.
- Brancheudvalget skal medvirke til udvikling af den faglige rådgivning på landsplan med henblik på at sikre avlerne den bedst mulige service. Brancheudvalget skal drøfte aktivitetsplaner og forslag til budgetter.
- Brancheudvalget skal medvirke til at fremme forsøgsarbejdet med frugt, bær og grønsager på friland.
- Brancheudvalget repræsenterer avlerne af frugt, bær og grønsager på friland i faglige spørgsmål over for myndigheder og organisationer.
- Brancheudvalget skal - med ansvar overfor Landsudvalget for Planteavl - bistå basisorganisationerne i alle spørgsmål vedrørende avlen af frugt, bær og grønsager på friland.
- Brancheudvalget repræsenterer området frugt, bær og grønsager på friland i Udvalget vedr. Frugt og Grønt, der er et vedtægtsbestemt udvalg under Dansk Gartneri. Repræsentationen består af to medlemmer; et medlem, der repræsenterer frilandsgrønsagsproducenter og et medlem, der repræsenterer frugt- og bærproducenter.
- Brancheudvalget indstiller til Dansk Gartneri repræsentanter til Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter samt Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget (Jævnfør aftale af 1. marts 2007 mellem Dansk Gartneri, Dansk Landbrug, Videncentret for Landbrug og Landbrugsraadet).
- Brancheudvalget indstiller størrelsen af produktionsafgifter på området frugt, bær og grønsager på friland.
Vedtægter for Brancheudvalget for Frugt og Grønt:
§ 1. Udvalgets nedsættelse
Brancheudvalget for Frugt og Grønt er et specialudvalg under Landsudvalget for Planteavl.
§ 2. Udvalgets formål
Brancheudvalget har til formål på landplan at skabe en bred kontakt mellem avlere af frugt, bær og grønsager på friland samt medvirke til udvikling af det erhvervspolitiske og faglige arbejde og rådgivningen på landsplan.
§ 3. Udvalgets opgaver
a) Brancheudvalget skal varetage fælles faglige interesser inden for den danske frilandsgrønsags-, frugt- og bærsektor.
b) Brancheudvalget skal medvirke til udvikling af den faglige rådgivning på landsplan med henblik på at sikre avlerne den bedst mulige service.
c) Brancheudvalget skal drøfte aktivitetsplaner og forslag til budgetter.
d) Brancheudvalget skal medvirke til at fremme forsøgsarbejdet med frugt, bær og grønsager på friland.
e) Brancheudvalget repræsenterer avlerne af frugt, bær og grønsager på friland i faglige spørgsmål over for myndigheder og organisationer.
f) Brancheudvalget skal - med ansvar overfor Landsudvalget for Planteavl - bistå basisorganisationerne i alle spørgsmål vedrørende avlen af frugt, bær og grønsager på friland.
g) Brancheudvalget repræsenterer området frugt, bær og grønsager på friland i Udvalget vedr. Frugt og Grønt, der er et vedtægtsbestemt udvalg under Dansk Gartneri. Repræsentationen består af to medlemmer; et medlem, der repræsenterer frilandsgrønsagsproducenter og et medlem, der repræsenterer frugt- og bærproducenter.
h) Brancheudvalget indstiller til Dansk Gartneri repræsentanter til Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter samt Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget (Jævnfør aftale af 1. marts 2007 mellem Dansk Gartneri, Dansk Landbrug, Videncentret for Landbrug og Landbrugsraadet).
i) Brancheudvalget indstiller størrelsen af produktionsafgifter på området frugt, bær og grønsager på friland.
§ 4. Udvalgets sammensætning og valgprocedure
Brancheudvalget består af 7 medlemmer, der sammensættes således: 3 grønsagsrepræsentanter, 3 frugt-/bærrepræsentanter samt 1 repræsentant udpeget af Landsudvalget for Planteavl. Der kan være personsammenfald, således at repræsentanten udpeget af Landudvalget for Planteavl også er valgt som enten grønsagsrepræsentant eller frugt-/bærrepræsentant. I givet fald har udvalget 6 medlemmer.
Dansk Gartneri og Brancheudvalget økologiske frugt-, bær- og grøntproducenter har hver en observatørpost i udvalget.
Medlemmerne vælges på Brancheudvalgets årsmøde således, at 3 repræsenterer medlemmer med hovedproduktion af frilandsgrønsager, og 3 repræsenterer medlemmer med hovedproduktion af frugt og bær. Forslag til kandidater indgives skriftligt til Brancheudvalget for Frugt og Grønt senest en uge inden årsmødet. Såfremt der ikke ved fristens udløb er indkommet forslag til kandidater, indstiller brancheudvalget kandidater.
Udvalget konstituerer sig selv hvert år umiddelbart efter årsmødet med formand og næstformand.
§ 5. Årsmøde
Ordinært årsmøde afholdes hvert år i februar eller marts måned. Indkaldelse til årsmøder sker med mindst 14 dages varsel.
Dagsorden for det ordinære årsmøde skal mindst omfatte
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
4. Eventuelt.
§ 6.
Stemmeret og afstemning
Valgbare og stemmeberettigede er medlemmer af Dansk Landbrug, der producerer frugt, bær og grønsager på friland og betaler grundkontingent til Frugt og Grønt Rådgivningen.
Årsmødet er beslutningsdygtigt med det fremmødte antal stemmer. Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal. Afstemninger skal være skriftlige, hvis blot ét medlem forlanger det.
Ændringer i vedtægterne kræver godkendelse af Dansk Landbrug.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
§ 7. Udvalgets mødevirksomhed
Udvalget indkaldes skriftligt på foranledning af formanden, eller når 3 medlemmer kræver det, så vidt muligt med mindst 7 dages varsel. Udvalget afholder normalt 4 møder årligt og er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§ 8. Administration
Den økonomiske administration varetages af Videncentret for Landbrug.
§ 9. Sekretariatsfunktionen
Videncentret for Landbrug varetager sekretariatsfunktionen for Brancheudvalget. Ansvar for det daglige arbejde har lederen af Afdeling for Frugt og Grønt med reference til direktøren for Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Dagsorden og referat fra Brancheudvalgets møder tilstilles Brancheudvalgets medlemmer og direktøren for Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Rejsegodtgørelse og honorarer til udvalgets medlemmer følger Dansk Landbrugsrådgivnings normale retningslinier.
§ 10. Ikrafttræden
Nærværende vedtægter træder i kraft den 1. februar 2007 og erstatter vedtægter af 28. oktober 2002.