MPS er et internationalt miljø registreringssystem. Producentforeningen for Prydplanter og Dansk Planteskoleejerforening har indgået aftale med MPS i Holland så medlemmerne kan deltage i systemet.
MPS står for det hollandsk for et miljøsystem indenfor prydplanter ”Millieu Programma Sierteelt”. Systemet har, som navnet antyder, hovedsæde i Holland, men systemet er internationalt med medlemmer i mange lande, både i og udenfor Europa. Der er 5.000 med i systemet med hollandske gartnerier som klart den største gruppe.
Systemet må siges at være velkendt i Danmark. I alt er der i Danmark tilmeldt 120 ha, svarende til 40 % af det samlede danske væksthusareal med potteplanter. De første danske gartnerier har nu været med i MPS i 5 år. Erfaringerne med MPS har været gode, og det har vist sig, at danske gartnerier klarer sig fuldt ud ligeså godt som udenlandske kollegaer.
MPS hviler på en række registreringer af det forbrug de enkelte gartnerier har af produkter og råvarer som kan have en miljømæssig påvirkning. På baggrund af disse registreringer gives der point, så det er muligt dels at gruppere de enkelte gartnerier i henholdsvis gruppe A, B eller C alt efter deres resultat. Pointsystemet betyder også at det enkelte gartneri nemt kan følge sin egen udvikling på området og eventuelt sammenligne med gartnerier med samme kulturer.
MPS systemet bliver certificeret efter internationale standarder hvilket betyder at en MPS kvalifikation er et officielt godkendt miljømærke. De deltagende gartnerier har derfor mulighed for at anvende et MPS logo efter særlige regler.
Kontakt: Leif Markvart
GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17 - Email: