Log på Kontakt Forside
Brandsikring i væksthusgartnerier 

Den generelle holdning har altid været, at væksthusgartnerier ikke kan brænde, men virkeligheden er en anden. Ifølge forsikringsselskaberne har brande udviklet sig til at være en af de største skaderisikoer. En del af årsagen hertil er, at der i dag bruges langt flere brændbare materialer, og belastningen på el-installationerne er langt større end tidligere.

For at vende denne udviklingen skal der sættes fokus på brandsikkerheden, og der skal investeres flere ressourcer i brandsikringsudstyr samt i uddannelse af medarbejderne. Det vil også øge personsikkerheden.

"Brand" involverer mange forhold eller ting. I princippet startes en brand hver gang vi tænder for et el-apparat, eller bruger åben ild. Det er en kontrolleret brand, men på et øjeblik kan situationen ændres. Derfor skal brandsikkerhed i højere grad være en del af bevidstheden, således at brandrisikoen minimeres, og vi er forberedte, når ulykken sker.

Læs mere i informationsmaterialet:  bransikringsinfomateriale.pdf

GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17  - Email: