Log på Kontakt Forside
Klimasimulering 

Konsekvenserne af de sætpunkter, man vælger at indstille sit klima på, er, at planterne udsættes for en given temperatur og lysmængde (og andre klimaforhold), time for time fremover. Dette giver en bestemt vækst (kulturtid), fotosyntese og plantekvalitet under normale forhold, men dels kan vores stærkt varierende vejrforhold ofte give afvigelser, dels kan vi ændre i indstillingerne for at påvirke planteudviklingen.

Konsekvensen af de ændringer i indstillinger, man foretager, kan beregnes. Vi kan "simulere" væksthus-klimaet en kommende periode.

Når planten er produceret og solgt, kan man efterfølgende finde oplysninger på "hvordan det gik", klimafaktorer i forhold til plantens udviklingsforløb. Men her ser vi kun på en alternativ måde, nemlig de indstillinger af sætpunkter man valgte. Det er dog muligt også at kigge fremad.

Sammenhængen fra klimaindstillinger til kulturtid, fotosyntese og plantekvalitet bestemmes af, hvilket klima, der kan forventes ud fra indstillingerne. Temperaturen er ofte flere grader over sætpunktet, på grund af "gratis" varme fra Solen, Lyset , som planterne får gavn af reguleres af gardinstyring og vækstlysdosering, og CO2 niveauet er også en vigtig fartor. Det er muligt at simulere disse ting, så man allerede før man starter kulturen, kan afprøve forskellinge indstillinger i forskellige perioder, ved anvendelse af GartneriRådgivningens klimasimuleringsmodel.

Start evt. med at downloade en demo-model her, så du kan se, hvordan man kan arbejde med det, og bestil et besøg, hvor vi kan lave klimasimulering ud fra netop dine egne indstillinger og ønsker til alternativer. Det er også muligt at anskaffe sig den gartner udgaven af modellen, som kan indstilles helt efter egne forhold, i modsætning til demo-modellerne, som kun arbejder på standardindstillinger.

GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17  - Email: