Log på Kontakt Forside
Konsulenter Virksomhed
Jens Jørgensen
Virksomhedskonsulent
 
87405404
+4523663137
 
 
Mona H. Christensen
Virksomhedskonsulent
 
87405478
+4520248364
 
 
Ole Bærenholdt-Jensen
Virksomhedskonsulent
 
87406615
+4521681092
 
 
Miljøteknologi - investeringstilskud 2012 

Der afsættes en tilskudspulje på 145 mio. kr årligt i perioden 2010-2015 til anvendelse af nye miljø- og klimavenlige teknologier i det primære jordbrugserhverv.

Ordningens formål er gennem tilskud til investeringer i nye processer og teknologier på jordbrugsbedrifter at reducere miljø- og klimabelastningen fra den primære jordbrugsproduktion.

Indsatsområderne og fordelingen af midler vil først fremgå når ordningen annonceres inden den 1. juli 2012.

Det forudsættes, at ordningen skal være omkostningseffektiv. Det vil sige "mest miljø for pengene" i forhold til de enkelte indsatsområder. Det forudsætter, at effekterne er dokumenteret i forhold til effekt og omkostninger forbundet med reduktion af klima- og miljøbelastning pr. produceret enhed eller behandlet arealenhed.

Teknologien skal have nyhedsværdi. Med nyhedsværdi forstås "teknologiens grad af udbredelse i Danmark".
FødevareErhverv vil udgive en positivliste over dokumenterede effektive miljø- og klima-teknologier inden for de enkelte indsatsområder.  Denne liste bliver til på baggrund af en rapport udarbejdet og årligt opdateret af DJF, Århus Universitet. Listen ajourføres hvert år.
Der kan godt søges til nye teknologier, som ikke er på listen, men så kræves dokumentation foretaget af ansøgeren.

Investeringen skal være på mindst 300.000 kr., dog 100.000 kr. for investeringer vedrørende reduktion af pesticidanvendelsen og vedrørende tilbageholdelse af næringsstoffer fra marken. 
Der gives op til 40% i tilskud. Der kan max. søges tilskud af en investering på 5,0 millioner kr. pr. CVR- registrerede primære jordbrugsbedrift.

Der er ikke som standard krav om et tilhørende demonstrationsprojekt. Men Direktoratet kan stille krav til informationsniveauet i tilsagnet.
Tilgengæld kræves at der indhentes mindst 2 tilbud på alle udgifterne i budgettet.

Næste ansøgningsfrist er den 17. september 2012.

Læs mere om ordningen på FødevareErhvervs hjemmeside

Kontakt Ole Bærenholdt Jensen eller Mona H. Christensen for yderligere information.

 

Publiceringsdato: 17-04-2012
GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17  - Email: 
Tilskudsmail - tilmelding
Hvis du vil have besked, når der er nye tilskudsmuligheder, så indtast din e-mail her og tryk "Tilmeld".


E-mail:
Tilmeld
Afmeld