Log på Kontakt Forside
Tilskud til nye teknologier inden for forarbejdning i fødevaresektoren 

FødevareErhverv har genåbnet tilskudsordningen, som har til formål at understøtte den teknologiske udvikling i fødevareindustrien for at styrke produktiviteten og værditilvæksten. 

Næste ansøgningsfrist kendes endnu ikke.

Tilsagn om tilskud kan kun gives til fødevarevirksomheder, som forarbejder primære jordbrugsprodukter, der er omfattet af EU-traktatens bilag 1, herunder frugt og grønt. Virksomheder, der forarbejder non-foodprodukter, kan ikke modtage tilskud under denne ordning.

Der er afsat en samlet ramme de næste 3 år på 120 mio. kr. med følgende fordeling:

  • 60 mio. kr. i 2010
  • 40 mio. kr. i 2011
  • 20 mio. kr. i 2012

Ved forarbejdning forstås alle behandlinger af en råvare, som resulterer i et produkt, der er en fødevare, med undtagelse af aktiviteter på bedriften/virksomheden til at forberede fødevaren til første salg.
Vask, sortering, afvejning, emballering og pakning af f.eks. frugt og grønt forstås under denne ordning som forarbejdningsaktiviteter.
Ved forberedelse til første salg forstås de nødvendige aktiviteter på bedriften/virksomheden, som f.eks.:

  • Høst og tærskning af korn
  • For-pakning (= en indledende nødvendig håndtering/pakning af en råvare), f.eks. at fylde løg eller æbler i storkasser inden der sker en videre behandling af råvaren.

Der gives 40% i tilskud (for virksomheder > 750 ansatte er tilskudsprocenten 20)
For at modtage tilskud, er det en betingelse, at de teknologier der søges om, er nye og værdiskabende for virksomheden.

Bemærk: Hvis du er medlem af en producentorganisation, kan du under visse omstændigheder ikke modtage tilskud fra ordningen. Se mere i vejledningen til ordningen.


Se ordningen på FødevareErhvervs hjemmeside

GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17  - Email: 
Tilskudsmail - tilmelding
Hvis du vil have besked, når der er nye tilskudsmuligheder, så indtast din e-mail her og tryk "Tilmeld".


E-mail:
Tilmeld
Afmeld