Log på Kontakt Forside
Kemisk vækstregulering 

Kemisk vækstregulering







kemisk regulering

af planternes

vækst






Vækstregulering med kemiske midler har ofte negativ indvirkning på holdbarheden. Generelt vil det være en fordel at bruge så lidt som muligt, og så tidligt i kulturforløbet som muligt.

Baggrund

De fleste af potterplanter vækstreguleres med et kemisk vækstreguleringsmiddel. Brugen af kemiske vækstreguleringsmidler er nødvendig for at opnå den rette højde og opbygning på planten. De kemiske vækstreguleringsmidler reducerer planternes strækningsvækst, så planterne bliver tætte og kompakte. Ved gentagende behandlinger gennem kulturperioden opbygges planten, så den ydre kvalitet lever op til kravene for en salgsplante af første kvalitet.
Herhjemme er der 5 godkendte vækstreguleringsmidler, der kan bruges til at reducere planternes strækningsvækst. Det drejer sig om CCC, Alar, Bonzi, Topflor og Cerone.
Ud over at påvirke strækningsvæksten medfører midler ofte en kraftigere sideskudsdannelse, en tidligere knopsætning og en bedre bladfarve. Der er dog også ulemper ved at bruge kemiske vækstreguleringsmidler. Blomster udviklingen kan hæmmes og forsinkes,

  • Alar: forsinker blomstringen en uge
  • Bonzi: Kan ved en overdosering hæmme væksten og udvikling knopper ude hos forbrugeren
  • Topflor: Kan ved en overdosering hæmme væksten og udvikling knopper ude hos forbrugeren
  • CCC: Kan give en dårligere holdbarhed

Indflydelse på holdbarheden

Der er kun ved CCC, der er direkte beviser for at der er negativ indflydelse på holdbarheden. Det må dog formodes, at de øvrige vækstreguleringsmidler også kan påvirke holdbarheden. Flere forsøg har vist, at behandling med CCC forringer planternes holdbarhed. I Hibiscus forringer sprøjtning med CCC plantens holdbarhed, idet antallet af knopper der springer ud er væsentlig mindre end hos ubehandlede planter.
I Osteospermum forfølger udvanding af CCC meget tidligt i kulturen planterne langt efter udplantning hos forbrugeren. Forsøg har vist, at såvel tilvæksten, som antal af blomster der udvikles efter udplantning i marken, er mindre, når Osteospermum vandes med CCC.
GartneriRådgivningen - Hvidkærvej 29 - DK-5250 Odense SV - Tlf: +45 87 40 50 00 - Fax: +45 65 92 69 17  - Email: