Forretningsbetingelser


Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser ved GartneriRådgivningen A/S’s (herefter GR) salg af ydelser

 

1. Vedtagelse af forretningsbetingelser 
1.1 Nærværende forretningsbetingelser er gældende mellem parterne for så vidt andet ikke er aftalt skriftligt.


2. Priser
2.1. GR afregner sine ydelser efter medgået tid og på baggrund af den timetakst, som er oplyst af GR forud for igangsættelse af opgaven eller som er aftalt.


2.2. Alle priser er oplyst i danske kroner og er ekskl. moms.


2.3. Enhver oplysning fra GR om hvilket tidsforbrug, der er forbundet med løsningen af en given opgave, er at anse for et estimat og er dermed uforbindende for GR. Kunden er dog på ethvert tidspunkt berettiget til at forlange oplysning om, hvor mange timer, der allerede er anvendt. Hvor GR vurderer, at tidsforbruget forbundet med en given opgave vil blive højere end estimeret tilstræber GR hurtigst muligt at underrette kunden herom. 


2.4. En kunden tilsagt rabat bortfalder, hvis den eller de ydelser, der er indgået aftale om, reduceres på kundens foranledning. 
 

3. GR’s ydelse
3.1. GR forpligter sig til at levere ydelser af en god og brugbar kvali-tet.

 

3.2. GR’s ydelse overholder den til enhver tid gældende lovgivning. 
 

3.3. GR’s rådgivning om og an-vendelse af tredjemands produkter (herunder f.eks. gødskningsmidler og laboratorieydelser m.v.) sker i overensstemmelse med producen-tens anbefalinger. GR er ikke ansvarlig for skade, der forvoldes af tredjemands produkter eller skade, der opstår som følge af, at producentens anvisninger følges eller af producentens oplysninger om produktet. Ansvar som følge deraf rejses af kunden direkte overfor producenten. 

 

3.4. Hvor GR’s ydelse omfatter prøveudtagning er GR pligtig at udtage prøver repræsentativt. Kunden bærer dog risikoen for, at prøverne giver et retvisende billede af de faktiske forhold. 


3.5. GR er ikke ansvarlig for, hvordan kunden anvender den rådgivning, GR yder, men alene for rådgivningens indhold. 


3.6. GR forudsætter, at planter og marker m.v. har en for området sædvanlig kvalitet og at planter og marker er fri for skadedyr og kemikalier m.v. GR er ikke ansvarlig for skade, som helt eller delvist kan tilskrives, at denne forudsætning svigter. 
 

3.7. GR er alene ansvarlig for indholdet af den rådgivning, der er udtrykkeligt aftalt. GR påtager sig ikke nogen generel tilsynsforpligtelse med marker eller afgrøder. Herunder er GR ikke pligtig at opdage skadedyr o.lign. medmindre der er tale om en konkret og udtrykkelig påtaget forpligtelse.


4. Kundens forpligtelser 
4.1. Kunden er pligtig at bidrage med de materialer og oplysninger m.v., som er nødvendig for opgavens gennemførelse. Kun, såfremt det er udtrykkeligt aftalt omfatter GR’s ydelse materialer og produkter.

 

4.2. Har kunden ikke specificeret hvilken medarbejder, GR’s konsu-lent refererer til, kan GR’s konsulent i enhver henseende henholde sig til den medarbejder, der har

indgået aftalen.


5. Tidsplan
5.1. En tidsplan er, uanset hvem, der har udarbejdet denne, alene vejledende. 


5.2. Opstår der behov for at udskyde leveringen af en eller flere af ydelserne giver den part, som ikke kan levere ifølge tidsplanen, hurtigst muligt den anden part besked derom. Parterne bestræber sig på i fællesskab at revidere tidsplanen.
 

5.3. Såfremt parterne ikke kan blive enige om en ny tidsplan eller såfremt en eller flere ydelser først kan leveres med væsentlig forsinkelse, er hver af parterne berettiget til uden varsel at opsige aftalen for så vidt angår ydelser, GR endnu ikke påbegyndt. 
 

5.4. Ingen af parterne kan gøre krav gældende overfor den anden som følge af forsinkelse, der er meddelt den anden part i rimelig tid efter, at behovet for udsættelsen indses.
 

6. Betaling
6.1. GR afregner sine ydelser månedsvis bagud. Udlæg kan dog forlanges refunderet på ethvert tidspunkt.


6.2. Betaling forfalder 8 dage fra fakturadato. 


6.3. Fra forfaldsdatoen forrentes det skyldige beløb med den til enhver tid gældende procesrente.


6.4. I tilfælde af betalingsmisligholdelse er GR berettiget til at tilbageholde sine ydelser. Kravet på betaling og rente, jf. pkt. 6.3., er uafhængigt af, om GR udnytter sin ret til at tilbageholde yderligere ydelser. 


7. Konkurrence
7.1. GR påtager sig ingen konkurrencebegrænsning og er således berettiget til at rådgive konkurrerende virksomheder både i og efter den periode, hvor GR yder rådgiv-ning til kunden.


8. Opsigelse
8.1. Hver af parterne kan på ethvert tidspunkt og uden varsel opsige aftalen for så vidt angår ydelser, der endnu ikke er leverede jfr. dog pkt. 2.4. 

 

9. Ansvar 
9.1. GR ifalder ansvar efter dansk rets almindelige regler, dog ikke for så vidt angår forsinkelse, jfr. herved pkt. 5.4.

 

9.2. GR hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet direkte tab. 
 

9.3. GR’s ansvar er under alle omstændigheder maksimeret til kr. 2,5 mio. pr. opgave. Ved en ”opgave” forstås hele den og samtlige de ydelser, GR samtidig påtager sig at levere. 
 

9.4. Vil kunden gøre et erstatningsansvar gældende overfor GR er han pligtig at underrette GR straks efter, at det forhold, der begrunder et evt. ansvar, er konstateret og inden to år efter afslutningen af den ydelse, kravet angår. Herefter bortfalder GR’s ansvar.

 

9.5.Rådgiveransvaret følger den konsulent, der har løst opgaven.  Opgaver løst af konsulenter ansat i DLV Plant er om fattet af DLV rådgiveransvarsforsikring. Opgaver løst af konsulenter ansat i GR er omfattet af GR ansvarsforsikring.